Lektion 3
Spred din risiko
Skandia tilbyder investering i fonde, men hvorfor er det en god idé?
I dette afsnit kigger vi på, hvad en fondsforvalter laver, og hvilken værdi det giver dig. Du skal også lære, hvordan du spreder din risiko, og hvorfor det ikke
gælder om at købe og sælge på det helt rigtige tidspunkt.
Forvalterne arbejder for dig
En fond er en forening, hvor flere investorer går sammen om at investere deres penge - for eksempel i danske aktier. En fondsforvalter er altså en slags bestyrer af en fond, men hvad er fondsforvalterens opgave?
I store træk kan man sige, at forvalterens fornemste opgave er:
- At give dig et bedre afkast end det generelle afkast på det marked, fonden investerer i - vel at mærke uden at øge risikoen betydeligt i forhold til markedet.
Forvalterne har forskellige måder at arbejde på og har forskellige opfattelser af, hvordan man skal investere. Disse holdninger og opfattelser kaldes også for deres investeringsfilosofi.
Når du skal investere penge i en fond, kan du læse i fondens prospekt (en beskrivelse af fonden), hvilken type aktiver fonden eller afdelingen planlægger at investere i (aktier, obligationer eller andre værdipapirer).
Aktieafdelinger forklarer også, hvilken type selskaber de vil investere i. Det kan for eksempel være små selskaber, vækstselskaber eller værdiselskaber.
Skandia arbejder sammen med en lang række nationale og internationale fondsforvaltere. Fælles for dem er, at de er udvalgt på baggrund af deres evner til at skabe merafkast til kunderne. Skandia forvalter ikke selv nogen fonde. Man kan sige, at Skandia forvalter forvaltere.
Her kan du se en oversigt over de fonde
, Skandia tilbyder, og du kan læse mere om dem, hvis du klikker på fondens navn.
Til top
Hvad betyder risikospredning, og hvordan kan du sprede din risiko?
Risikospredning er i virkeligheden blot et andet udtryk for det gamle ordsprog: "Du skal ikke lægge alle dine æg i samme kurv". I den finansielle verden kaldes det diversifikation med et finere ord.
Risikospredning er vigtig, når du skal vælge investeringsstrategi. Som nævnt tidligere spreder du allerede risikoen ved at spare op i fonde frem for i enkelte virksomheder, men du kan selv gøre mere for at sprede risikoen.
Du kan for eksempel sprede risikoen på følgende måder:
- Køb fonde fra forskellige geografiske områder.
- Køb regelmæssigt.
Geografisk spredning:
Hvis du selv vil vælge fonde, kan du kombinere fonde fra forskellige geografiske områder.
Hvis du for eksempel gerne vil investere i en europæisk aktiefond, så kan du sprede risikoen ved samtidig at investere i en anden fond fra et andet geografisk område - for eksempel en amerikansk aktiefond.
Hvis du synes, det er svært at vælge de rigtige fonde, kan du selvfølgelig overveje, om du i stedet skal vælge en af de porteføljer, som selskabet har sammensat på forhånd.
Køb regelmæssigt:
Når du skal investere i fonde, er det en god idé at sprede indbetalingerne i stedet for at sætte et stort beløb ind på én gang.
Ved at købe regelmæssigt, køber du til forskellige kurser, og dermed bliver du mindre sårbar overfor de udsving, der er på markederne. Du køber altså både, når kurserne er høje, og når de er lave. Det betyder, at udsvingene i afkastet bliver mindre over tid.
På en pensionsopsparing indbetales der normalt en gang om måneden eller i hvert fald en gang om året. Den spredning af indbetalingerne er også med til at sprede risikoen.
Til top
Glem "Market timing"
Nogle investorer tror på, at det kan betale sig at forsøge at "Time" markedet - altså købe på det helt rigtige tidspunkt. Det kan være, når kurserne er lave, lige efter særlige begivenheder, eller når bøgen springer ud.
Skandias holdning er, at det ikke er nogen god idé. Vi tror ikke, det er muligt at spå om den nærmeste fremtid, og derfor er det også umuligt at sige, hvornår det "rigtige tidspunkt" er.
I nedenstående eksempel kan du se, hvad forskellen er på at ramme rigtigt og forkert hvert år, men endnu vigtigere, hvad konsekvensen er for den, som ikke forsøger at ramme et bestemt punkt, men blot sætter pengene ind hvert år den 1. januar.
Sammenligningen viser det gennemsnitlige årlige afkast på 3 forskellige markeder.
- Verdens dårligste investor ramme det højeste punkt på markedet hvert år - han køber altså hvert år, når det er dyrest.
- Hr. Hansen placerer sine penge den 1. januar hvert år - han køber altså både dyrt eller billigt.
- Verdens bedste investor rammer det laveste punkt på markedet hvert år - han køber altså hvert år, når det er billigst.
De tre investorer er sammenlignet over en 5-årig periode (31/12/95 - 31/12/00)
| |
Verdens dårligste |
Hr. Hansen |
Verdens bedste |
|---|
| USA |
+7,2 % |
+14,1 % |
+14,6 % |
|---|
| Europa |
+11,5 % |
+19,0 % |
+19,2 % |
|---|
| Norden |
+21,3 % |
+33,3 % |
+33,5 % |
|---|
Kilde: Fidelity & MSCI Indices
Det er tydeligt, at ham, der rammer det højeste punkt hvert år, klarer sig betydeligt dårligere end ham, der rammer det laveste punkt hvert år.
Der er altså stor forskel på den dårligste og den bedste. Det interessante er imidlertid, at den investor, som ikke
forsøgte at time markedet, klarer sig næsten lige så godt som den bedste.
Til top
Udskriv