Lektion 2

Sådan hænger afkast og risiko sammen

• Hvordan måler du afkast?
• Hvordan måler du risiko?
• Hvad kan du bruge disse tal til?

I lektion 1 lærte du, at der er risiko forbundet med at investere i både obligationer og aktier, og at der en sammenhæng mellem afkast og risiko.

I denne lektion skal du beskæftige dig med, hvordan afkast og risiko måles, samt hvordan du kan sætte afkast og risiko i forhold til hinanden.

Du lærer, hvordan du kan sammenligne investeringer med det formål at identificere den investering, der har givet det bedste afkast i forhold til risikoen.

---

Hvordan måler du afkast?

Afhængigt af hvor du finder oplysningen, kan du støde på to forskellige tal, der fortæller, hvor stort afkastet på en investering har været:

• Totalt afkast
• Gennemsnitligt årligt afkast

Regnestykket fortæller altså, at du har haft et totalt afkast på 100 %, men det fortæller ikke noget om hvor lang tid, du har været om at opnå dette afkast.

Sammenlign afkast med forrentning

Hvis du vil sammenligne afkastet på en fond med den forrentning, du kan få i en traditionel pensionsordning, kan du ikke bruge det totale afkast. Her skal du bruge det gennemsnitlige årlige afkast.

Hvis vi antager at ovenstående eksempel med de 100 % i afkast er en periode på 5 år, så vil det gennemsnitlige årlige afkast være 15 %.

Vi kan ikke bare dele de 100 % med 5 år, da vi skal tage højde for renters rente effekten. Som du kan se i nedenstående eksempel, får du også rente af de tidligere års renter - det er det, der kaldes renters rente effekten.

Til top

---

Hvordan måler du risiko?

Nu kender du forskel på totalt afkast og gennemsnitligt årligt afkast. Isoleret set fortæller afkastet blot, hvor meget du har "tjent" på din investering, det siger derimod ikke noget om, hvor stor risikoen på investeringen har været. Altså hvordan "rejsen" fra A til B har været.

Det er vigtigt at vide hvor store udsving, man kan forvente undervejs i opsparingsperioden. Altså hvor risikofyldt investeringen har været. Til at måle denne risiko bruger vi begrebet: standardafvigelse .

Standardafvigelsen fortæller, hvor meget en investering gennemsnitligt har svinget på begge sider af sit middelafkast. Standardafvigelsen udtrykkes som et årligt gennemsnit.

I eksemplet fra før var det gennemsnitlige årlige afkast på 15 % over en 5-årig periode. Lad os antage, at den årlige standardafvigelse var på 25 %.

Groft sagt fortæller det os, at vores afkast har svinget 25 %-point på hver side af det gennemsnitlige afkast. Se fig. 1.

De faktiske udsving kan både have været både større og mindre i perioder, men standardafvigelsen er et udtryk for det årlige gennemsnit, ligesom afkastet.

Fig. 1.

Høj og lav risiko

Nu har vi et mål for risiko, men hvad er så høj risiko, og hvad er lav risiko?

Det er individuelt, hvad vi betragter som høj risiko, og det hænger både sammen med vores risikovillighed og vores investeringshorisont.

Hvis vi skal forsøge at sige noget generelt om risiko, kan vi udtrykke risikoen ved nedenstående tabel. Vi kan bruge den som et slags risikotermometer:

Risikoniveau	Standardafvigelse	Obligationer	Aktier
Meget lav	0 - 5 %	100 %	0 %
Lav	6 - 10 %	75 %	25 %
Middel	11 - 15 %	50 %	50 %
Høj	16 - 20 %	25 %	75 %
Meget høj	> 20 %	0 %	100 %

Det er svært at sætte nogle præcise grænser imellem de forskellige niveauer, så regn med et spænd på +/- 5-10 %.

Jo højere den samlede aktieandel er i din investering, jo højere risiko må du forvente.

Til top

---

Hvad kan du bruge disse tal til?

Nu har du lært de vigtigste måleenheder for både afkast og risiko.

• Gennemsnitligt årligt afkast
• Årlig standardafvigelse

Begge tal er interessante, men de kan være svære at sammenligne.

Hvilken af disse to investeringer har for eksempel været bedst:

• Fond A: Afkast 22,90 % - Standardafvigelse 15,47 %
• Fond B: Afkast 24,05 % - Standardafvigelse 17,27 %

Hvis du udelukkende kigger på afkastet, er du næppe i tvivl om, at fond B har gjort det bedst, men hvad med risikoen undervejs?

Det er ikke uinteressant, hvor meget risiko du har påtaget dig for at opnå et givent afkast. Jo højere risikoen har været, jo mere har værdien af investeringen svinget undervejs.

Til at måle forholdet mellem afkast og risiko anvender vi "Sharpe ratio", som måler det risikojusterede afkast. Sharpe ratio fortæller dig, hvor meget afkast du har fået pr. risikoenhed.

Udregningen er simpel, man dividerer simpelthen afkastet med standardafvigelsen:

• Fond A: (22,90/15,47) - Sharpe ratio = 1,48
• Fond B: (24,05/17,27) - Sharpe ratio = 1,39

Målt med Sharpe ratio har Fond A altså givet det højeste risikojusterede afkast. Det betyder, at forvalteren i Fond A har givet den bedste belønning for den risiko, der har været i fonden.

Jo højere Sharpe ratio, jo bedre.
(Kilde: Investeringsforening Rådet )

Til top